Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

A song of degrees. They haue often times afflicted me from my youth (may Israel nowe say)

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

They haue often times afflicted me from my youth: but they could not preuaile against me.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

The plowers plowed vpon my backe, and made long furrowes.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

But the righteous Lord hath cut the cordes of the wicked.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

They that hate Zion, shalbe all ashamed and turned backward.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

They shalbe as the grasse on the house tops, which withereth afore it commeth forth.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Whereof the mower filleth not his hand, neither the glainer his lap:

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Neither they, which go by, say, The blessing of the Lord be vpon you, or, We blesse you in the Name of the Lord.