Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Sang til Festrejserne.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«