Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Hodočasnička pjesma. “Mnogo su me od mladosti tlačili” - neka rekne sad Izrael!

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Mnogo su me od mladosti tlačili, ali me ne svladaše.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Po leđima su mojim orači orali, duge brazde povlačili.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Al' Jahve pravedni isiječe užeta zlikovcima!”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Nek' se postide i uzmaknu svi koji mrze Sion!

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Nek' budu k'o trava na krovu što povene prije nego je počupaju.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Žetelac njome ne napuni ruku ni naručje onaj koji veže snopove.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

A prolaznici nek' ne reknu: “Blagoslov Jahvin nad vama! Blagoslivljamo vas imenom Jahvinim!”