Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Hezekiah a ti awh Ka nawca hoiyah ahnimouh ni na rektap awh, telah Isarelnaw ni tet awh naseh.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Ka nawca hoiyah ahnimouh ni kai teh, na rektap awh. Hatei, na tâ awh hoeh.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Ka hnukthun vah talai thawn e patetlah a thawn awh teh, laikong kasawlah a sak awh.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Hatei, BAWIPA teh a lan. Ahni ni tamikaponaw e tangronnaw teh, thouk thouk a bouk pouh.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Zion kahmuhmanaw pueng teh, kayak awh naseh, hnuklah ban awh naseh.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ahnimouh teh, a kung a len hoehnahlan remke e lemphu e phokung patetlah awm awh naseh.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Hote pho teh, kaanaw hanelah, kut kasum khuem hai phat hoeh. Ka tangoungnaw hanelah, tapam khuem hai phat hoeh.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Ka cet kaawm pueng nihai, BAWIPA e yawhawi teh nangmouh koe awm lawiseh. Kaimouh ni BAWIPA min lahoi nangmouh yawhawi na poe awh telah a dei awh mahoeh.