Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Tangtlaeng Laa Ka camoe lamloh kai mat n'daengdaeh he Israel loh thui laeh saeh.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

Ka camoe lamloh kai he mat n'daengdaeh uh dae kai he n'noeng moenih.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Ka uen soah a thoe a thoe uh tih a hma sokah a hma te a yoe uh.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Aka dueng BOEIPA loh halang rhoek kah rhuivaeh te a tlueh pah.

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Zion aka thiinah rhoek boeih tah yahpok uh saeh lamtah a hnuk la balkhong uh saeh.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Imphu kah sulrham bangla om saeh. Te tah amah hmuen ah a rhae la a phuk.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Te te a ah tih a ban neh a kulup akhaw a kutpha dongah a bae moenih.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Te vaengah aka kongpa rhoek loh, “Nangmih soah BOEIPA kah yoethennah om saeh. BOEIPA ming neh nangmih te yoethen kan paek uh,” ti uh boel saeh.