Salme 129

1 De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

Isala: ili fi! Dia ha lai da di ayeligia amogainini dima se bagade iasu. Amo hou adodoma.

2 de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

“Dafawane! Na ayeligia amoganini, nama ha lai dunu da dodona: giniwane nama se bagade iasu. Be ilia na hame hasalasi.

3 Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

Ilia da na baligia oso dogone fofa: gi. Na baligi da osobo gidinasuga dogoi agoai ba: i.

4 Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

Be Hina Gode da moloidafa amola E da na halegale masa: ne hamoi dagoi.”

5 De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

Dunu huluane amo da Saione Moilai Bai Bagade higasa, ilia da hasali dagoiba: le baligidu masa: ne se bobogei ba: mu da defea.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

Ilia huluane da gisi amo diasu figisu da: iya bugi dialebe agoai ba: mu da defea. Amo gisi da mae heda: le, hedolo biosa.

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

Dunu afae da amo gisi hame gagadosa amola gilisili la: gili hame gaguli ahoa.

8 Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

Dunu afae da baligili ahoasea, amane hame sia: mu, “Hina Gode da dima hahawane dogolegele bagade imunu da defea! Ninia da Hina Gode Ea Dioba: le, dima hahawane dogolegele ganoma: ne sia: sa.”