Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Nkunga Salomo wunyimbudulu mu nzila yikuendila ku nzo Yave. Enati Yave kakadi tunga nzo, buna batu bobo balembo tungi mu phamba kuandi balembu sadila. Enati Yave kakadi sunga divula buna batu bobo balembo disungi mu phamba kuandi balembo disungila.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Mu phamba kuandi lueti kotukila nsuka-nsuka ayi lueti kambu vika lekilanga, lueti sadilanga ngolo mu diambu di bidia bi dia; bila bobuawu keti vanina kuidi bobo keti zola bu badi ku tulu.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Bana badi kiuka kimbanga kuidi Yave, bosi mbutu wu bana widi mfutu wumbanga kuidi niandi.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Banga madionga mu mioko mi kinuani ki lulendo, buawu bobo buididi bana mutu kabutidi mu kimuana kiandi.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Lusakumunu kuidi mutu wowo wuwesa bawu mu khutu andi. Balendi fua tsoni ko mu thangu bela tubana ayi bambeni ziawu ku muelo.