Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

«Yuqirigha chiqish naxshisi»; Sulayman yazghan küy: — Perwerdigar Özi öy salmisa, Salghuchilar bikardin-bikar uninggha ejir singdüridu; Perwerdigar sheherni saqlimisa, Közetchiler bikardin-bikar oyghaq turidu.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Silerning seherde ornunglardin qopushunglar, Kech bolghanda yétishinglar, Japa-musheqqetni nandek yégininglar bikardin-bikardur; Chünki U Öz söyginige uyquni béridu.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Mana, balilar Perwerdigardin bolghan mirastur, Baliyatquning méwisi Uning mukapatidur;

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Yashliqta tapqan balilar, Baturning qolidiki oqlardek bolidu.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Oqdéni mushular bilen tolghan adem bextliktur; [Sheher] derwazisida turup düshmenler bilen sözlishiwatqinida, Ular yerge qarap qalmaydu.