Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Hagi Ra Anumzamo'ma mago noma onkisiana, ana noma kisia kamunta nemofo eri'zamo'a amne zankna hugahie. Hagi Ra Anumzamo'ma mago rankuma'ma kegavama osaniana, kuma kvama nehaza vahe'mokizmi eri'zamo'a, amne zankna hugahie.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Kagrama ne'zama nesana zanku'ma kamu'nasisima nehunka, nanterame otinka eri'zama e'nerinkeno vuno hanima huno kenage'ma nesegenka nontegama neanana, amne zampi hankaveka'a netrane. Na'ankure Ra Anumzamo'a agrama avesi nezmantea vahera mani frua zamige'za zamura nemsaze.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Ra Anumzamo'ma mofavreramima neramiana museza neramie. Ana hu'neankino Anumzamo'a asomu hunerante.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Kasefa ne'mofo mofavreramimo'za harafa vahe'mo'ma azampima keveramima eriaza nehie.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Keve kupima keveramima eri viteankna huno, rama'a ne' mofavreramima eri fore'ma hu'nesia ne'mo'a muse hugahie. Na'ankure agra agazegura osuno ha' vahe'anena kuma kafantera keaga hugahie.