Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Malaksid no ni Yahweh ti mangipatakder iti balay, awan serserbi ti panagtrabaho dagiti agipatpatakder. Malaksid no bantayan ni Yahweh ti siudad, awan serserbi ti agbanbantay.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Awan serserbina kenka ti bumangon a masapa, ti naladaw a panagawid, wenno ti pannangan iti tinapay a nagbannogan, gapu ta it-ited ni Yahweh ti pannaturog kadagiti ay-ayatenna.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Kitaem, dagiti ubbing ket tawid a naggapu kenni Yahweh, ken ti bunga ti aanakan ket gunggona manipud kenkuana.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Dagiti annak ti agkabanuag a lalaki ket kasla kadagiti pana iti ima iti mannakigubat.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Anian a naggasat ti tao a napno ti pagkargaan ti panana. Saan a maibabain isuna inton sangoenna dagiti kabusorna iti ruangan.