Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

I NA aole o Iehova e kukulu i ka hale, Hooikaika make hewa ka poe nana e kukulu: Ina aole o Iehova e malama i ke kulanakauhale, Make hewa ka makaala ana o ka poe malama.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

He mea wale ia oukou ke ala i kakahiaka nui Mahope o ka hoomaha ana, E ai i ka ai o ka hookaumahaia; No ka mea, pela oia e hoomoe ai i kona poe aloha.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Aia hoi! o na keiki, he hooilina lakou no Iehova mai; A o ka hua o ka opu, he uku no ia.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

E like me na pua ma ka lima o ke kanaka ikaika, Pela no na keiki a ka poe opiopio.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Pomaikai ke kanaka ke piha kana aapua ia lakou; Aole lakou e hilahila, No ka mea, e olelo no lakou i na enemi ma ka puka pa.