Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

A Song of the Ascents, by Solomon. If Jehovah doth not build the house, In vain have its builders laboured at it, If Jehovah doth not watch a city, In vain hath a watchman waked.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Vain for you who are rising early, Who delay sitting, eating the bread of griefs, So He giveth to His beloved one sleep.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Lo, an inheritance of Jehovah [are] sons, A reward [is] the fruit of the womb.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

As arrows in the hand of a mighty one, So [are] the sons of the young men.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

O the happiness of the man Who hath filled his quiver with them, They are not ashamed, For they speak with enemies in the gate!