Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

A song of ascents. Of Solomon. Unless the Lord builds the house, those who build it labour in vain. Unless the Lord guards the city, the watchman wakes in vain.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

In vain you rise early, and finish so late, and so eat sorrow’s bread; for he cares for his loved ones in their sleep.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Children are a gift of the Lord, the fruit of the womb, a reward.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Like arrows wielded by warriors, are the children of youth.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Happy the man who has filled his quiver full of them. He will not be ashamed when he speaks with enemies in the gate.