Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Except Yhwh build the house, they labour in vain that build it: except Yhwh keep the city, the watchman waketh but in vain.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

It is vain for you to rise up early, to sit up late, to eat the bread of sorrows: for so he giveth his beloved sleep.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Lo, children are an heritage of Yhwh: and the fruit of the womb is his reward.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

As arrows are in the hand of a mighty man; so are children of the youth.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Happy is the man that hath his quiver full of them: they shall not be ashamed, but they shall speak with the enemies in the gate.