Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

A Song of degrees. Of Solomon. Unless Jehovah build the house, in vain do its builders labour in it; unless Jehovah keep the city, the keeper watcheth in vain:

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

It is vain for you to rise up early, to lie down late, to eat the bread of sorrows: so to his beloved one he giveth sleep.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Lo, children are an inheritance from Jehovah, [and] the fruit of the womb a reward.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

As arrows in the hand of a mighty man, so are the children of youth.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Happy is the man that hath filled his quiver with them. They shall not be ashamed when they speak with enemies in the gate.