Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

A song of ascents. Of Solomon. Unless the LORD builds the house, its builders labor in vain; unless the LORD protects the city, its watchmen stand guard in vain.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

In vain you rise early and stay up late, toiling for bread to eat— for He gives sleep to His beloved.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Children are indeed a heritage from the LORD, and the fruit of the womb is His reward.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Like arrows in the hand of a warrior, so are children born in one’s youth.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Blessed is the man whose quiver is full of them. He will not be put to shame when he confronts the enemies at the gate.