< Salme 127 >
1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.
A Song of Ascents; of Solomon. Except Jehovah build the house, They labor in vain that build it: Except Jehovah keep the city, The watchman waketh but in vain.
2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.
It is vain for you to rise up early, To take rest late, To eat the bread of toil; [For] so he giveth unto his beloved sleep.
3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.
Lo, children are a heritage of Jehovah; [And] the fruit of the womb is [his] reward.
4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.
As arrows in the hand of a mighty man, So are the children of youth.
5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.
Happy is the man that hath his quiver full of them: They shall not be put to shame, When they speak with their enemies in the gate.