Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Insa-a hi Yahweh Pakai apan louleh, asahon mohseh'a asah'u ahi. Khopi ngah'a hi Yahweh Pakai ajao louleh, khongah ho pannabei a hahkhovah ahiuve.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Jingkah matah'a nakipat uva jankhang gei a nehding an holna a na natoh'u pan nabei ahi, ajeh chu Yahweh Pakai in angailut achate hi a-ihmut sunguva hi ijakai agontohpeh ahibouve.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Veuvin, chatehi Yahweh Pakaija kon a gou ahin, naobu sunga kona aga kimu jonghi kipa thilpeh ahi.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Khang don laija cha kineiho hi galsatpan akhutna thal changho akichoi tobang ahi.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Thal chang abom dimsetna kipohpa anun nom ahi. Amachu agalmite toh thutan na munna akimuto teng gal lel hilouhel ding ahi.