Salme 127

1 Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

Hina Gode da diasu hame gagui ganiaba, diasu gagui dunu ilia hawa: hamomu da hamedela: loba. Hina Gode da moilai bai bagade hame gaga: i ganiaba, sosodo aligisu dunu da udigili sosodo aligila: loba.

2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

Abuliba: le hahabedafa wa: legadole, bagadewane hawa: hamonana gasimogoa fawane bu golama: bela: ? Bai Hina Gode Ea dogolegei fi dunu ilia da golai dialeawane, E da ilia ha: i manu amola labe liligi huluane ilima iaha.

3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Mano ilia da Hina Gode Ea hahawane dogolegele iasu liligi. E da nini hahawane ba: ma: ne, mano ninima iaha.

4 Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Nowa da ayeligiawane, dunu mano lalelegesea, amo dunu mano da dadi gagui dunuga ea dadi hodo gagui agoai ba: sa.

5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Nowa da amo dadi hodo bagohame gagusia, e da hahawane bagade gala. E da ea ha lai dunu amo fofada: su diasuga fofada: sea, ilia da ema hamedafa hasalasimu.