Salme 126

1 Der Herren hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,

Ein Wallfahrtslied. Als der HERR einst Zions Mißgeschick wandte,

2 da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse.

Damals war unser Mund voll Lachens und unsre Zunge voll Jubels; damals sagte man unter den Heiden: »Der HERR hat Großes an ihnen getan!«

3 Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

Ja, Großes hatte der HERR an uns getan: wie waren wir fröhlich!

4 Hjemfør, Herre! vore fangne, lig Sydlandets Strømme.

Wende, o HERR, unser Mißgeschick gleich den Bächen im Mittagsland!

5 De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

Die mit Tränen säen, werden mit Jubel ernten.

6 Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

Wohl schreitet man weinend dahin, wenn man trägt den Samen zur Aussaat; doch jubelnd kehrt man heim, mit Garben beladen.