< Salme 126 >
1 Der Herren hjemførte Zions Folk, som vendte tilbage, da vare vi som drømmende,
Als Jahwe Zions Wandrer in die Heimat führte, / Waren wir wie Träumende.
2 da blev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med Frydesang, da sagde man iblandt Hedningerne: Herren har gjort store Ting imod disse.
Damals war unser Mund voll Lachens / Und unsre Zunge voll Jubels. / Damals sagte man unter den Heiden: / "Großes hat Jahwe an ihnen getan!"
3 Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.
Ja, Großes hat Jahwe an uns getan: / Darüber waren wir fröhlich.
4 Hjemfør, Herre! vore fangne, lig Sydlandets Strømme.
Wende nun, Jahwe, auch unser Geschick / Gleich Regenbächen im Mittagsland.
5 De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.
Die mit Tränen säen, / Werden mit Jubel ernten.
6 Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.
Wohl geht man jetzt mit Weinen dahin, / Indem man den Samen zur Aussaat trägt. / Aber man kommt mit Jubel an, / Indem man trägt seine Garben.