Salme 125

1 De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

Песнь восхождения. Надеющийся на Господа, как гора Сион, не подвигнется: пребывает вовек.

2 Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.

Горы окрест Иерусалима, а Господь окрест народа Своего отныне и вовек.

3 Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

Ибо не оставит Господь жезла нечестивых над жребием праведных, дабы праведные не простерли рук своих к беззаконию.

4 Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

Благотвори, Господи, добрым и правым в сердцах своих;

5 Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!

а совращающихся на кривые пути свои да оставит Господь ходить с делающими беззаконие. Мир на Израиля!