< Salme 125 >
1 De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.
Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Hezekiah a ti awh BAWIPA ka kâuep e naw teh, kâhuen hoeh niteh, a yungyoe kangning e Zion mon patetlah ao han.
2 Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.
Monnaw ni Jerusalem a kalup e patetlah, BAWIPA ni a miphunnaw hah atuhoi pout laipalah a kalup.
3 Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
Tami kalannaw ni amamae kut hoi, kahawihoehe hno a sak awh hoeh nahanelah, tamikaponaw e sonron teh, tami kalannaw e râw talai dawk awm hanh naseh.
4 Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.
Oe BAWIPA, tami kahawinaw hoi tami kalannaw koe hawinae sak haw.
5 Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!
Amamae dumyennae lam dawk ka cet e naw hateh, yonnae ka sak e naw hoi cungtalah, BAWIPA ni a pâlei han. Isarelnaw koe roumnae awm lawiseh.