Salme 124

1 Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —

Faarfannaa ol baʼuu. Faarfannaa Daawit. Israaʼel akkana haa jedhu: Utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee,

2 dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;

utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee, yommuu namoonni nutti kaʼanitti,

3 da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;

yommuu aariin isaanii nutti bobaʼetti, silaa isaan utuu nu lubbuun jirruu nu liqimsu turan;

4 da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;

lolaan nu liqimsee dhaʼaan bishaanii nurra yaaʼa ture;

5 da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!

bishaan hamaan nu fudhatee bada ture.

6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!

Waaqayyo akka nu ilkaan isaaniitiin cicciramnuuf dabarsee itti nu hin kennin sun haa eebbifamu.

7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.

Akkuma simbirri kiyyoo adamsituu jalaa baatu, nu isaan jalaa baaneerra; kiyyoon ni ciccite; nus jalaa baane.

8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.

Gargaarsi keenya maqaa Waaqayyoo, Uumaa samii fi lafa sanaa ti.