Salme 123

1 Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

Pesem preizvrstna. K tebi dvigam oči svoje, o ti, ki sediš v nebesih!

2 Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.

Glej, kakor hlapcev oči gledajo na roke gospodov svojih, kakor dekle oči na roke gospodinje svoje, tako oči naše v Gospoda, Boga našega, dokler nas ne pomilosti.

3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

Pomilosti nas, Gospod, pomilosti; ker dovolj je, siti smo zaničevanja.

4 Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.

Dovolj je sita duša naša; tisto zasmehovanje onim pokojnim, tisto zaničevanje prevzetnim!