< Salme 123 >

1 Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
Ла Тине ымь ридик окий, ла Тине, каре локуешть ын черурь.
2 Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
Кум се уйтэ окий робилор ла мына стэпынилор лор ши окий роабей ла мына стэпыней ей, аша се уйтэ окий ноштри ла Домнул Думнезеул ностру, пынэ ва авя милэ де ной.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
Ай милэ де ной, Доамне, ай милэ де ной, кэч сунтем сэтуй де диспрец;
4 Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.
не есте сэтул суфлетул де батжокуриле челор ынгымфаць, де диспрецул челор труфашь.

< Salme 123 >