Salme 123

1 Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

Yon chan pou monte vè tanp lan. A Ou menm, mwen leve zye mwen, O Ou menm ki chita sou twòn Ou nan syèl la!

2 Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.

Men gade, jan zye a sèvitè yo rete sou men a mèt yo, Jan zye a yon sèvant sou men mètrès li, Se konsa, zye nou ye vè SENYÈ a, Bondye nou an, jiskaske li fè nou gras.

3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

Bannou gras, O SENYÈ, bannou gras, paske nou ranpli ak mepriz.

4 Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.

Nanm nou ranpli ak ensilt a (sila) ki alèz yo, avèk mepriz a (sila) ki plen ògèy yo.