< Salme 123 >

1 Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
Hodočasnička pjesma. Oči svoje uzdižem k tebi koji u nebesima prebivaš.
2 Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
Evo, kao što su uprte oči slugu u ruke gospodara i oči sluškinje u ruke gospodarice tako su oči naše uprte u Jahvu, Boga našega, dok nam se ne smiluje.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
Smiluj nam se, Jahve, smiluj se nama jer se do grla nasitismo prezira.
4 Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.
Presita nam je duša podsmijeha obijesnih, poruga oholih.

< Salme 123 >