< Salme 123 >
1 Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
Nang a venawh khan na boei ngawihdoelh ak awm nang a venawh, ka mik hak dai law nyng.
2 Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
Tamnaakhqi mik ing ami boei a kut ami toek amyihna, tyihzawih nukhqi ing ami boei nu a kut ami toek amyihna, am qeennaak ce ningnih a venawh ang dang sak hlan dy, kaimih a mik ing Bawipa ningnih a Khawsa ce toek hy.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
Kaimih ve nim qeen khqi cang, Aw Bawipa, kaimih ve nim qeen khqi cang, thlang a huhsitnaak yh khing hawh unyng.
4 Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.
Ak oek qukhqi a qaihsai zawk khing hawh unyng saw, ak oek qukhqi a huhsitnaak awm zawk khing hawh aih unyng.