Salme 122

1 Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.

Ɔsoroforɔ dwom. Dawid deɛ. Ɛberɛ a wɔsee me sɛ, “Ma yɛnkɔ Awurade fie” no, mʼani gyeeɛ.

2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

Yɛgyinagyina wʼapono ano, Ao Yerusalem.

3 Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,

Wɔakyekyere Yerusalem yie sɛ kuropɔn. Wɔahyehyɛ mu nneɛma fɛfɛ.

4 hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.

Ɛhɔ na mmusuakuo no korɔ, Awurade mmusuakuo no. Wɔkɔkamfo Awurade din sɛdeɛ nhyehyɛeɛ a wɔde ama Israel no teɛ.

5 Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.

Ɛhɔ na atemmuo nhennwa no sisi, Dawid fie nhennwa no.

6 Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.

Monsrɛ asomdwoeɛ mma Yerusalem sɛ, “Ma wɔn a wɔdɔ wo no nnya banbɔ.

7 Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!

Ma asomdwoeɛ mmra wʼafasuo mu na banbɔ mmra wʼabankɛsewa mu.”

8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!

Me nuanom ne me nnamfonom enti, meka sɛ, “Asomdwoeɛ ntena wo mu.”

9 For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

Awurade yɛn Onyankopɔn fie enti, mɛhwehwɛ wo nkɔsoɔ.