Salme 122

1 Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.

Nandia-taroba iraho, te nanoa’ iereo ty hoe: Antao hiheo mb’añ’anjomba’ Iehovà.

2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

Fa mijohañe amo lalam-bei’oo ty fandia’ay, ry Ierosalaime!

3 Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,

Hehe t’Ierosalaime, rova niranjieñe soa-fifamatotse.

4 hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.

Ie ty ionjona’ o rofòkoo, o rofòko’ Ià-o, ty amy nitaroñañe am’ Israeley, hañandriaña’iareo ty tahina’ Iehovà.

5 Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.

Ao ty nampitroarañe fiambesam-pizakàñe, o fiambesa’ i tarira’ i Davideio.

6 Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.

Mihalalia fañanintsiñe am’Ierosalaime: hiraorao o mikoko Azoo.

7 Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!

Fañanintsiñe ty ho an-kijoli’o ao, naho fierañerañañe amo anjomba’o mitiotiotseo.

8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!

O longokoo naho o rañekoo, le hataoko ty hoe: Fañanintsiñe ama’o.

9 For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

I anjomba’ Iehovà Andrianañaharentikañey, ho paiako ty hampibodobodo azo.