< Salme 122 >

1 Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.
David kah Tangtlaeng Laa Kai taengah, “BOEIPA im la cet uh sih,” a ti uh vaengah ka kohoe.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
Jerusalem nang kah vongka ah kaimih kho loh pai uh tih om uh.
3 Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,
Jerusalem te khopuei la tun cingcui sak ham ni a thoong.
4 hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.
BOEIPA kah koca koca tah olphong bangla BOEIPA ming te uem ham Israel taengla pahoi cet uh.
5 Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.
David im kah laitloeknah ngolkhoel ham ngolkhoel te pahoi a hol uh.
6 Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.
Jerusalem kah sadingnah hamla bih uh. Nang aka lungnah rhoek tah dingsuek saeh.
7 Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!
Na rhalmahvong khuiah rhoepnah, na impuei khuiah ommongnah om saeh.
8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!
Ka manuca neh ka hui rhoek ham khaw, “Na khuiah rhoepnah om laeh saeh,” ka ti eh.
9 For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.
Mamih Pathen BOEIPA im ham ni nang kah hnothen khaw ka toem eh.

< Salme 122 >