Salme 121

1 Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

Veisu korkeimmassa Kuorissa. Minä nostan silmäni mäkiin päin, joista minulle apu tulee.

2 Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Minun apuni tulee Herralta, joka taivaan ja maan tehnyt on.

3 Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

Ei hän salli jalkas horjua; eikä se torku, joka sinua kätkee.

4 Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

Katso, joka Israelia varjelee, ei se torku eli makaa.

5 Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

Herra kätkeköön sinua: Herra on sinun varjos, sinun oikialla kädelläs,

6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

Ettei aurinko sinua polttaisi päivällä, eikä kuu yöllä.

7 Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

Herra kätkeköön sinun kaikesta pahasta: hän kätkeköön sinun sielus!

8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Herra kätkeköön sinun uloskäymises ja sisällekäymises, hamasta nyt ja ijankaikkiseen!