Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

«Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

— Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.