Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Ɔsoroforɔ dwom. Mesu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ɔgye me so.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Ao Awurade, gye me firi atorɔ ano ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Ɛdeɛn na ɔbɛyɛ wo, na ɛdeɛn na ɛka ho bio, Ao nnaadaa tɛkrɛma?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Ɔde asraafoɔ bɛmma a ano yɛ nnam ne gyasramma bɛtwe wʼaso.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Nnome nka me sɛ mabɛsoɛ Mesek, na mete Kedar ntomadan mu!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Matena ase akyɛre dodo wɔ wɔn a wɔkyiri asomdwoeɛ mu.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Meyɛ asomdwoeɛ onipa; nanso sɛ mekasa a, ɛyɛ ɔko ma wɔn.