Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cántico gradual. A JEHOVÁ llamé estando en angustia, y él me respondió.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Libra mi alma, oh Jehová, de labio mentiroso, de la lengua fraudulenta.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, oh lengua engañosa?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Agudas saetas de valiente, con brasas de enebro.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

¡Ay de mí, que peregrino en Mesech, [y] habito entre las tiendas de Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Mucho se detiene mi alma con los que aborrecen la paz.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Yo soy pacífico: mas ellos, así que hablo, [me] hacen guerra.