< Salme 120 >
1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Una canción de ascensos. En mi angustia, clamé a Yahvé. Me respondió.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Libera mi alma, Yahvé, de los labios mentirosos, de una lengua engañosa.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Lo que se te dará, y lo que se te hará más, ¿engañosa lengua?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Flechas afiladas de los poderosos, con carbones de enebro.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Ay de mí, que vivo en Meshech, ¡que habito entre las tiendas de Kedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Mi alma ha tenido su morada demasiado tiempo con el que odia la paz.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Estoy a favor de la paz, pero cuando hablo, son para la guerra.