Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cántico gradual. A Yahvé clamé en medio de mi tribulación y Él me escuchó.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Yahvé, libra mi alma del labio engañoso, de la lengua astuta.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

¿Qué te dará o qué te añadirá (Yahvé), oh lengua astuta?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Saetas de un potente aguzadas en ascuas de retama.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

¡Ay de mí, advenedizo en Mósoc, alojado en las tiendas de Cedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Demasiado tiempo ha habitado mi alma entre los que odian la paz.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Yo soy hombre de paz; apenas hablo, y ellos mueven la guerra.