Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Pesem preizvrstna. Gospoda sem klical v največji stiski svoji, in uslišal me je.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Gospod, reši me ustne lažnjive, zvijačnega jezika.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Kaj naj ti dá, ali kaj pridene jezik zvijačni?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Besede podobne ostrim pušicam mogočnega, primérne žarjavici brinjevi.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Gorjé meni, ker popotujem toliko časa, stanujem kakor prebivalci šatorov Kedarski.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Predolgo zdí se duši moji da je prebivala pri sovražniku mirú.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.