Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Кэтре Домнул стриг ын стрымтораря мя, ши Ел м-аскултэ.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Доамне, скапэ-мь суфлетул де буза минчиноасэ, де лимба ыншелэтоаре!

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Че-ць дэ Ел цие, че-ць адуче Ел цие, лимбэ ыншелэтоаре?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Сэӂець аскуците де рэзбойник, ку кэрбунь априншь де енупэр.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Вай де мине кэ локуеск ла Мешек, кэ локуеск ын кортуриле Кедарулуй!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Дестул мь-а локуит суфлетул лынгэ чей че урэск пачя.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Еу сунт пентру паче, дар де ындатэ че ворбеск еу, ей сунт пентру рэзбой.