< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Cântico dos degraus: Em minha angústia clamei ao SENHOR, e ele me respondeu.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Ó SENHOR, livra minha alma dos lábios mentirosos, da língua enganadora.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
O que ele te dará, e o que ele fará contigo, ó língua enganadora?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Flechas afiadas de um guerreiro, com brasas de zimbro.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Ai de mim, que peregrino em Meseque, [e] habito nas tendas de Quedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Minha alma morou [tempo] demais com os que odeiam a paz.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Eu sou da paz; mas quando falo, eles [entram] em guerra.

< Salme 120 >