< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Na minha angustia clamei ao Senhor, e me ouviu.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Senhor, livra a minha alma dos labios mentirosos e da lingua enganadora.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Que te será dado, ou que te será accrescentado, lingua enganadora?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Frechas agudas do valente, com brazas vivas de zimbro.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Ai de mim, que peregrino em Mesech, e habito nas tendas de Kedar.
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
A minha alma bastante tempo habitou com os que detestam a paz.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Pacifico sou, porém quando eu fallo já elles procuram guerra.

< Salme 120 >