Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Faarfannaa Ol baʼuu. Ani rakkina koo keessatti Waaqayyotti nan iyyadha; innis deebii naa kenna.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Yaa Waaqayyo, afaan sobuu fi arraba nama gowwoomsu jalaa na baasi.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Yaa arraba gowwoomsituu nana, maaltu siif kennama? Kana caalaas maal godhamta?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Inni xiyya loltootaa kan qarameen, barbadaa ibiddaa qacamaatiin si adaba.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Ani waanan Meshek keessa taaʼee dunkaanota Qeedaar gidduu jiraadhuuf, anaaf wayyoo!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Warra nagaa jibban gidduu, ani yeroo dheeraa jiraadheera.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ani nama nagaa barbaadu dha; isaan garuu yeroo ani dubbadhu lolaaf kakaʼan.