Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Izaho niampoheke, le nikanjy Iehovà, vaho tinoi’e.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

O ry Iehovà, apitsoho an-tsoñin-dremborake ty fiaiko, boak’ ami’ty lela mamañahy.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Inon-ty homeañ’ azo, ino ka ty hanoeñe ama’o ty lela letra’e tia?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

ana-pale masiom-panalolahy, naho forohan’ andrabey!

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Hankàñe amako te mañialo e Mèseke añe, naho ty fimoneñako an-kiboho’ i Kedàre ao!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Loho hatr’ela’e ty nitraofam-piaiko ami’ty kivoho’ o malaim-pilongoañeo.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Toe mpitea filongoan-draho; fa ie ivolañako, aly avao ty onjone’ iereo.