Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Oluyimba nga balinnya amadaala. Nkoowoola Mukama nga ndi mu nnaku, era n’annyanukula.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Omponye, Ayi Mukama, emimwa egy’obulimba, n’olulimi olw’obukuusa.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Onooweebwa ki, era onookolebwa otya, ggwe olulimi olukuusa?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Onoofumitibwa n’obusaale obwogi obw’omulwanyi omuzira, n’oyokerwa ku manda ag’omuti entaseesa.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Ndabye ennaku, kubanga mbeera mu Meseki; nsula mu weema za Kedali!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Ndudde nnyo mu bantu abakyawa eddembe.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Nze njagala mirembe, naye bwe njogera bo baagala ntalo.