< Salme 120 >
1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Canticum graduum. Ad Dominum cum tribularer clamavi: et exaudivit me.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Domine libera animam meam a labiis iniquis, et a lingua dolosa.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Quid detur tibi, aut quid apponatur tibi ad linguam dolosam?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Sagittae potentis acutae, cum carbonibus desolatoriis.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Heu mihi, quia incolatus meus prolongatus est: habitavi cum habitantibus Cedar:
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
multum incola fuit anima mea.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Cum his, qui oderunt pacem, eram pacificus: cum loquebar illis, impugnabant me gratis.