Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Nagrite'ma knazama fore'ma higena, Ra Anumzamofonte e'na zavi krafa hu'na antahigogeno, nunamuni'a antahi nami'ne.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Nagra amanage hu'na nunamuna hu'noe. Ra Anumzamoka zamagi'arima nehu'za vahe'ma rezamatgama nehaza vahe tvaontera omanisuanki naza hunka navre atro.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Havigema nehuta vahe'ma revatagama nehaza vahe'mota, Ra Anumzamo'a naza tamagrira tro huramantegahie? Inankna knaza tamagrira tamigahie?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Harafa sondia vahe'mokizmia roro hu'nea keve zamireti, tamahe haruharu nehuno, brumu zafamofo teve tankanu'za nerenia erino regasrimprigahie.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Nagra Meseki mopafima kraga'ma emani'nena nomani'zana mani so'ea osu'noe. Anazanke hu'na afete Kedari mopafima mani'noana, seli nontamimpi nemani'na mani so'ea osu'noe.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Zamarimpa fruma huno manizanku'ma zamavesrama nehaza vahe'enena zazate mani'noe.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Nagra ha' osu fru huno mani zankuke nehua neki'na, arimpa fruma huno mani zanku'ma keagama nehuge'za, ha' eri otikege nehaze.