Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Abụ nrigo. Ana m akpọku Onyenwe anyị nʼime nsogbu m, ọ na-azakwa m.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

O Onyenwe anyị, zọpụta m site nʼegbugbere ọnụ okwu ụgha na ire na-ekwu okwu aghụghọ.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Gịnị ka a ga-eme gị, ọ bụkwa gịnị ọzọ ka a gatụkwasịri gị, gị ire aghụghọ?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Ọ ga-eji àkụ dị nkọ nke dike nʼagha taa gị ahụhụ, ya na icheku ọkụ osisi brum na-ere ere.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Ahụhụ dịịrị m nʼihi na m bi na Meshek, nʼihi na m bikwa nʼetiti ụlọ ikwu ndị Keda!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Ogologo oge ka m binyere ndị kpọrọ udo asị.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Abụ m onye udo; ma mgbe m kwuru okwu, okwu ha bụ okwu agha.