Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Lè m' te nan tray, mwen te rele Seyè a, li te reponn mwen.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Delivre m' non, Seyè, anba moun k'ap bay manti, anba moun k'ap twonpe moun.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Ipokrit, kisa ou merite Bondye fè ou? Kisa pou l' fè ou an plis?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Eske se avèk flèch pwenti sòlda yo? Eske se avèk chabon gayak tou limen?

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Malè pou mwen, paske se tankou si m' te rete nan mitan moun peyi Mechèk, osinon nan mitan moun peyi Keda.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Mwen rete twò lontan ak yon bann moun ki pa renmen viv ak kè poze!

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Lè mwen menm m'ap pale yo jan pou yo viv byen yonn ak lòt, yo menm se yon sèl bagay ki nan tèt yo, se fè lagè.