Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Ich rufe zu Jehovah in meiner Drangsal, und Er antwortet mir.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Jehovah, errette meine Seele von der Lüge Lippe, von der Zunge des Trugs.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Was gibt dir und was tut sie dir dazu, die Zunge des Trugs.

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Die Pfeile des Helden sind geschärft an den Glühkohlen des Wacholders.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Wehe mir, daß ich in Meschech mich aufhalte, daß ich wohne bei Kedars Zelten.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Zu viel wohnt meine Seele bei dem, der Frieden haßt.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ich bin für Frieden; aber wenn ich rede, sind sie für Krieg.